Fortsæt til indhold
Hurtig levering / Fragt fra 39,- / Shipping to all of EU

Månebarn

Normal pris299,00 kr Udsalgspris
Inkl. moms prisen for levering beregnes ved kassen.

Månebarn

Normal pris299,00 kr Udsalgspris
Inkl. moms prisen for levering beregnes ved kassen.
Vælg størrelse
Vælg ramme

Månebarn plakat

”Månebarn” er skrevet og komponeret af Alberte Winding og Jan Rørdam. Sangen blev udgivet i 1994 på albummet ”Tju Bang Chokolademand”, der er blevet en moderne klassiker. Vuggevisen handler om en træt forælder, der efter en lang dag forsøger at få sit barn til at sove. En sød fortælling om den søvnige puttetid, som alle småbørnsforældre kender til. Igennem mere end tre årtier har Alberte Winding præget både tv, musik og bøger, og er blevet en af de største danske formidlere af musik og historier for børn. Ligesom med resten af sangene på ”Tju Bang Chokolademand” er jeg sikker på, at ”Månebarn” vil være aktuel og bestå generation efter generation.
 
/ Læg dig ned, mit månebarn.
/ Du griner midt om natten, og du laver en mægtig larm.
/ Du har fået kys og vand,
/ og 28 bamser har jeg hentet til din seng.
/ Læg dig.

/ Nu tror jeg snart, du sover,
/ endelig, dagen har været lang.
/ Og månen ovenover
/ vågner af vores søvnige sang.

/ Læg dig ned, din natteravn.
/ Din dyne er en rede fuld af fjer, men blød og varm.
/ Drøm dig til en flyvetur,
/ der ender, som den plejer, inde hos din far og mor.
/ Læg dig.

/ Nu tror jeg snart, du sover,
/ endelig, dagen har været lang.
/ Og månen ovenover
/ vågner af vores søvnige sang.
 
/ Hør den ro.
/ Det' som om
/ verden sover nu.
/ Hvad med os to, skat?
/ Ska' vi si' godnat?

/ Nu tror jeg snart, du sover,
/ endelig, dagen har været lang.
/ Og månen ovenover
/ vågner af vores søvnige sang.

/ Og det bedste er
/ i morgen er der endnu en dag,
/ og månen ovenover
/ vågner af vores søvnige sang.

Detaljer

Plakaten er printet på 230 gram mat FSC fotopapir på en professionel 9-farvers fotoprinter med lysægte blæk. Papiret er klorfrit, hvilket vil sige, at der ikke har været anvendt nogen form for blegning med kemikalier, der kan have skadelige virkninger på mennesker, dyr og miljøet. Plakaten rulles i fint silkepapir og pakkes skånsomt i plakatrør og æske.

Bemærk at plakaterne i formaterne 50 x 70 cm og 70 x 100 cm har hvid kant. Det har plakaten i formatet 30 x 40 cm ikke. Placering af tekst kan variere nogle centimeter alt efter, hvilken størrelse plakat, du har valgt. Vær desuden opmærksom på, at printede farver kan variere en smule fra de farver, der opleves på webshoppen, da alle skærme gengiver farver forskelligt.

Perfekt plakat til børneværelset, køkkenet eller stuen - eller som dåbsgave, julegave eller fødselsdagsgave. Ramme medfølger ikke, men kan tilkøbes. 

Tekstrettigheder

Plakaten "Månebarn" er udarbejdet efter aftale med rettighedshaver.  

Skal jeg ramme plakaten ind for dig?

Som noget nyt kan du få rammet din plakat ind med en naturlig kvalitetsramme i massiv eg. Rammerne har tydelige træstrukturer og årringe, hvilket er et af egetræets mange smukke egenskaber. Strukturerne er med til at gøre hver ramme unik, og derfor kan der forekomme nuanceforskelle fra ramme til ramme. Rammer i størrelse 30 x 40 cm samt 50 x 70 cm er med ægte glas. Rammen i størrelse 70 x 100 cm er med plexiglas. Alle rammer har en smal profil på 15 x 15 mm, hvilket skaber et let og elegant udtryk.

Når du køber både ramme og plakat, indsætter jeg helt automatisk plakaten i rammen, så den er klar til at hænge op på væggen, når den lander hos dig. Jeg pakker den forsigtigt og forsvarligt, så den kan klare transporten.