Fortsæt til indhold
Hurtig levering / Fragt fra 39,- / Shipping to all of EU / Julegaver byttes t.o.m. 14. januar '24

Jeg ved en lærkerede

Normal pris299,00 kr Udsalgspris
Inkl. moms prisen for levering beregnes ved kassen.

Jeg ved en lærkerede

Normal pris299,00 kr Udsalgspris
Inkl. moms prisen for levering beregnes ved kassen.
Vælg størrelse
Vælg ramme

Jeg ved en lærkerede plakat

”Jeg ved en lærkerede” er skrevet af Harald Bergstedt (1877-1965) og komponeret af Carl Nielsen (1865-1931). Visen er en vaskeægte klassiker og vel nok en af vores mest kendte børnesange, som de fleste kan udenad. Den handler om barnet, der stille iagttager den fine, uskyldige og skrøbelige fuglerede; de små fugleunger, hvis forældre flyver tæt omkring. Barnet holder hemmeligheden om de dunede unger for sig selv og beskytter dem varsomt mod fremmede. Visen er et symbol på det at værne om det fremmede liv, der har brug for vores beskyttelse. ”Jeg ved en lærkerede” blev skrevet i 1921. Efter det store slag og nederlag i 1864 blev lærken et kendt symbol på Danmark, og i 1960 ligeledes udnævnt som Danmarks Nationalfugl. Efter en seerafstemning på TV i 1984, måtte lærken dog vige pladsen for den hvide svane.
 
/ Jeg ved en lærkerede,
/ jeg siger ikke mer;
/ den findes på en hede,
/ et sted som ingen ser.
 
/ I reden er der unger,
/ og ungerne har dun.
/ De pipper de har tunger,
/ og reden er så lun.
 
/ Og de to gamle lærker,
/ de flyver tæt omkring.
/ Jeg tænker nok de mærker,
/ jeg gør dem ingenting.
 
/ Jeg lurer bag en slåen.
/ Der står jeg ganske nær.
/ Jeg rækker mig på tåen
/ og holder på mit vejr.
 
/ For ræven han vil bide
/ og drengen samle bær.
/ men ingen skal få vide,
/ hvor lærkereden er. 

Detaljer

Plakaten er printet på 230 gram mat FSC fotopapir på en professionel 9-farvers fotoprinter med lysægte blæk. Papiret er klorfrit, hvilket vil sige, at der ikke har været anvendt nogen form for blegning med kemikalier, der kan have skadelige virkninger på mennesker, dyr og miljøet. Plakaten rulles i fint silkepapir og pakkes skånsomt i plakatrør og æske.

Bemærk at plakaterne i formaterne 50 x 70 cm og 70 x 100 cm har hvid kant. Det har plakaten i formatet 30 x 40 cm ikke. Placering af tekst kan variere nogle centimeter alt efter, hvilken størrelse plakat, du har valgt. Vær desuden opmærksom på, at printede farver kan variere en smule fra de farver, der opleves på webshoppen, da alle skærme gengiver farver forskelligt.

Perfekt plakat til børneværelset, køkkenet eller stuen - eller som dåbsgave, julegave eller fødselsdagsgave. Ramme medfølger ikke, men kan tilkøbes. 

15 % går ubeskåret til udsatte børn i Danmark

Studio Bitte har fået tilladelse til at bruge teksten til ”Jeg ved en lærkerede” af Harald Bergstedts fond. Som del af licensaftalen går 15 % af salgsprisen (før moms) ubeskåret til udsatte børn i Danmark gennem anerkendte hjælpeorganisationer. Værdien af plakatsalget opgøres og afregnes med Harald Bergstedts fond én gang om året.

Skal jeg ramme plakaten ind for dig?

Som noget nyt kan du få rammet din plakat ind med en naturlig kvalitetsramme i massiv eg. Rammerne har tydelige træstrukturer og årringe, hvilket er et af egetræets mange smukke egenskaber. Strukturerne er med til at gøre hver ramme unik, og derfor kan der forekomme nuanceforskelle fra ramme til ramme. Rammer i størrelse 30 x 40 cm samt 50 x 70 cm er med ægte glas. Rammen i størrelse 70 x 100 cm er med plexiglas. Alle rammer har en smal profil på 15 x 15 mm, hvilket skaber et let og elegant udtryk.

Når du køber både ramme og plakat, indsætter jeg helt automatisk plakaten i rammen, så den er klar til at hænge op på væggen, når den lander hos dig. Jeg pakker den forsigtigt og forsvarligt, så den kan klare transporten.