Fortsæt til indhold
Hurtig levering / Fragt fra 39,- / Shipping to all of EU

Sov mit barn, sov længe

Normal pris299,00 kr Udsalgspris
Inkl. moms prisen for levering beregnes ved kassen.

Sov mit barn, sov længe

Normal pris299,00 kr Udsalgspris
Inkl. moms prisen for levering beregnes ved kassen.
Vælg størrelse
Vælg ramme

Sov mit barn, sov længe plakat

'Sov mit barn, sov længe' er skrevet af Christian Richardt (1831-1892) og komponeret af Carl Mortensen (1832-1893). Christian Richard var digter og præst og udsendte ofte fædrelandssange, naturlyrik, dyrefabler og studenterviser.

'Sov mit barn, sov længe' blev udgivet i 1861 i hans første samling 'Smaadigte'. Hans forfatterskab er præget af en stor livsglæde; han mestrer det komiske, men bag smilet fornemmer man altid det varme hjerte. Akkurat som med 'Sov mit barn, sov længe' viser han i sin digtning altid en stor forståelse for børn, og hans tekster er kærlige, varme og meget rammende.

'Sov mit barn, sov længe' er langsom, beroligende og beskriver så fint den kærlighed, en mor føler for sit lille barn. Gennem tiden er vuggevisen blevet gengivet af et væld af kunstnere, bl.a. for nyligt af Søs Fenger, ligesom den også er blevet oversat til engelsk.

/ Sov mit barn, sov længe,

/ jeg rører vuggens gænge,
/ vifter fluen fra din kind,
/ kalder drømmen til dit sind;
/ sov mit barn, sov længe!

/ Frodig som en ranke
/ Du vokser for min tanke,
/ vokser fra din moders arm
/ Ud i verdens vilde larm,
/ frodig som en ranke.

/ Glem dog ej din vugge,
/ og ej din moders sukke!
/ Vokser du fra barnekår,
/ glem dog ej dit fadervor,
/ glem dog ej din vugge!

/ Lykkens roser røde
/ kun mellem torne gløde;
/ Tornen tager jeg for mig,
/ rosen gemmer jeg til dig;
/ Lykkens roser røde!

/ Vågn med smil om munden,
/ så fro som fugl i lunden!
/ Reden din er lun og blød:
/ Moderfavn og moderskød;
/ Vågn med smil om munden!

Detaljer

Plakaten er printet på 230 gram mat, FSC-certificeret fotopapir. Papiret er desuden ISO9706-certificeret, hvilket sikrer en intens farveægthed og modstandsdygtighed over for lys, varme og fugt. Det sikrer også, at papiret ikke indeholder nogle stoffer, der kan gøre skade på plakaten, og derfor vil den beholde sin farveægthed i årtier fremover. Plakaten rulles i fint silkepapir og pakkes skånsomt i plakatrør.

Bemærk at plakaterne i formaterne 50 x 70 cm og 70 x 100 cm har hvid kant. Det har plakaten i formatet 30 x 40 cm ikke. Placering af tekst kan variere nogle centimeter alt efter, hvilken størrelse plakat, du har valgt. Vær desuden opmærksom på, at printede farver kan variere en smule fra de farver, der opleves på webshoppen, da alle skærme gengiver farver forskelligt.

Perfekt plakat til børneværelset, køkkenet eller stuen - eller som dåbsgave, julegave eller fødselsdagsgave. Ramme medfølger ikke, men kan tilkøbes. 

Skal jeg ramme plakaten ind for dig?

Du har mulighed for at tilkøbe en naturlig kvalitetsramme i massiv eg. Rammerne har tydelige træstrukturer og årringe, hvilket er et af egetræets mange smukke egenskaber. Strukturerne er med til at gøre hver ramme unik, og derfor kan der forekomme nuanceforskelle fra ramme til ramme. Rammer i størrelse 30 x 40 cm samt 50 x 70 cm er med ægte glas. Rammen i størrelse 70 x 100 cm er med plexiglas. Alle rammer har en smal profil, hvilket skaber et let og elegant udtryk.

Når du køber både ramme og plakat, indsætter jeg helt automatisk plakaten i rammen, så den er klar til at hænge op på væggen, når den lander hos dig. Jeg pakker den forsigtigt og forsvarligt, så den kan klare transporten.